CELESTINO PECCI
sand vinkunst på toppen af brunellos smukke bakker
Celestino Pecci blev født på en gård nær den smukke og historiske by Montalcino i Toscana. Hans forældre ønskede han skulle være kontorarbejder (funktionær). Men Celestino havde andre planer med sit liv.
I 1968 købte Celestino og hans kone 40 ha. jord på toppen af de Montalcinske bakker. Vinen fra dette område var på dette tidspunkt endnu ikke så kendt og jorden var derfor billig.
Vingården ligger på den højtliggende del af området nord for Montalcino.
Gennem årene er Brunello vinens anseelse steget markant. Og vinene fra området anses i dag som nogle af verdens bedste vine.
Celestino fik opbygget et fint ry for Celestino Pecci Brunello. Men på et tidspunkt fik han problemer med at varetage markerne, cantinaen og forretningen på en gang. Derfor bad han sin datter Tiziana om at vende tilbage til gården for at hjælpe til.
Tiziana Pecci var på det tidspunkt sekretær i Siena. Da hun vendte tilbage måtte hun hælde den vin der skulle være blevet til Brunello på flasker. Og derfor blev den vin, der skulle være blevet til Brunello, til en ny type Rosso som hun navngav med faderens navn Celestino. Og på etiketten placerede hun, med respekt for hendes far, hans signatur.
Denne vin blev først solgt lokalt til restauranter i Montalcino, hvor den blev en kæmpe succes. Nok ikke mindst fordi den ligger længere på fad end en traditionel Rosso fra området. Derfor kalder vi den en mini Brunello.
I dag er Pecci Celestino anset som værende blandt de bedste Brunello huse i området.
De producerer ca. 30.000 flasker årligt
Vi lærte Tiziana og Cellestino at kende for ca 15 år siden og er kommet der flere gange om året lige siden. Hvor vi i øvrig deltog i vinhøsten i det fantastiske Brunello vinår i 2015